Her er historien om Snejbjerg Vandværk
Sommeren i 1929 i Snejbjerg var lang, varm og ikke mindst tør. Det betød, at brøndene i Snejbjerg Overby (fra mejerigrunden og vestpå) tørrede ud. De enkelte brøndejere stod pludselig uden det nødvendige brugsvand.

Det var nu ikke den eneste gang, at dette var sket og man havde og også tidligere talt om at finde en fælles løsning, men det var altid blevet ved snakken. Men denne sommer skete der noget. Man indkaldte de 21 ejendomme i overbyen til et møde om sagen søndag den 21.oktober 1929 og dette møde blev skelsættende. 19 af de 21 ejendomme mødte frem og efter at have debatteret sommerens vandproblemer, enedes man om at danne et interessentskab med det formål at bygge og drive et vandværk i Snejbjerg Overby. En stiftende generalforsamling blev afholdt to dage efter, den 22.oktober 1929!

Hver interessent skulle yde en årlig afgift til afdrag og drift. Det beløb sig for almindelige husstande til 35 kr., for forretninger og mindre landejendomme til 50 kr., og for større gårde til 75 kr., som skulle betales halvårligt og forud. Var den ikke betalt en måned efter forfaldstid, kunne man stoppe for vandtilførslen.

Hvornår beboerne i Snejbjerg Overby for første gang kunne åbne for den nyinstallerede vandhane, ved vi desværre ikke, men vandværket stod, som planlagt, klar i slutningen af 1929. Man ansatte en mand til at passe værket. Han havde til opgave at holde rent på pladsen, kalke tårnet og skifte filtermateriale mindst 4 gange årligt. For det arbejde fik han 50 kr. pr. år!

Værket kørte herefter stille og roligt – også i krigsårene. På generalforsamlingen i 1953 var der en ansøgning fra beboerne i Snejbjerg Nederby (fra mejerigrunden og østpå) om at blive tilsluttet Snejbjerg Overbys vandværk. Efter en debat og en afstemning, forelå der et nej med 13 stemmer i mod og 5 stemmer for.

I 1960 forsøgte man igen og denne gang blev beboerne i Snejbjerg Nederby optaget. 20 stemmer for og 3 imod. Vandværket blev liggende det samme sted. Nederbyen skulle betale for en ny boring inkl. pumpe og tørbrønd og udvidelsen af ledningsnettet. Overbyen betalte for en ny grund og en ny bygning. Den årlige afgift pr. husstand blev for 1961 fastsat til 80 kr.

Byudviklingen i Snejbjerg tog herefter fart i lighed med andre omegnsbyer omkring Herning. Snejbjerg Nederby og Overby smeltede sammen. I 1966-67 opførtes så et helt moderne vandværk, det tredje i rækken – og i samme område som tidligere. Og aktiviteten steg. I 1969 pumpede man 125.000 m3. I 1973 forsynede man Albæk og Kæret med vand, i 1974 forsynede man det nyudstykkede Kirkely-område med 177 grunde. Tanderupkær og Tanderup blev en del af Snejbjerg Vandværk i 1976. I 1978 blev Snejbjerg Mejeri tilsluttet med et årligt forbrug på 100.000 m3. vand. I jubilæumsåret 1979 var der 1.070 brugere.

I 2012 er der udpumpet 277.718 m3. vand. Vi holder stadig en pris på 3,50 kr. pr. m3 + moms. Ud over dette skal der dog betales vandskat og planlægningsbidrag – 6,13 kr. + moms. Dertil kommer kloakbidrag (vandafledningsbidrag) til Herning Vand A/S på 21,50 kr. + moms. Så afgifter til det offentlige udgør hovedparten af den samlede vandafgift.

Fakta om Snejbjerg by klik her